Mit ypperste ønske er, at enhver, der kommer ind til mig, oplever at føle sig mødt, rummet og mere hjemme i sig selv – både i sind og krop.
Jeg arbejder med alle terapeutiske områder, der omhandler sex, seksualitet, kærlighed og selvudvikling.
Herunder særligt seksuelt selvværd, manglende lyst, seksuel mindfullness, lyst og nydelse, og præstationspres, bearbejdning af seksuelle traumer, køn og kønsidentitet, dybere kendskab til din krop, manglende orgasme/udløsning, singleliv, parforhold, seksuelle sprog samt lysten til at lære sin seksualitet – og sig selv – at kende på ny.
I mit sexologiske arbejde møder jeg mine klienter med åbenhed, tilstedeværelse og nærvær. Jeg arbejder individorienteret og ud fra dine behov. Dermed tilpasser jeg vores sessioner til dit ståsted.
Jeg ser nuanceret på køn, krop og seksualitet og fastholder ingen i kategoriserede og stramme betragtninger om, hvem vi er baseret på køn, seksualitet og biologi.
Jeg hylder det individuelle menneske jeg møder på min vej, og jeg ønsker at medvirke til, at du lader dig guide af dine inderste ønsker og behov.
Udover min terapipraksis underviser jeg på Krogerup Højskole i et fag jeg selv har skabt og valgt at kalde ‘Lyst, seksualitet og seksuelt selvværd’.
Jeg glæder mig meget til at møde jer!
kontakt@cecilie-lind.dk
Hejrevej 30, 3. sal, 2400 København NV
CVR: 43973568